Børnehaven Solstrålen deler erfaringer om projektet Naturlig Legeplads
Maria Mosegaard Mortensen er pædagog i Børnehaven Solstrålen i Herning. Og hun fortæller om, hvilke aktiviteter, de har lavet i forbindelse med projektet Naturlig Legeplads, og hvad både børn og voksne har fået ud af det.
Hvorfor ville I gerne være med i projektet Naturlig Legeplads?
Vi blev først og fremmest interesseret i projektet, fordi det skulle være på legepladsen. Det er der, hvor vi er hver dag. For os har det været rigtig spændende at skulle arbejde med det nære i det daglige. Altså, hvordan gør vi legepladsen endnu bedre?
Til at starte med valgte vi temaet Vild mad på legepladsen. Vi synes, det var interessant at kigge på den spiselige natur og arbejde med jord til bord. Men da vi kom i gang, endte vi med at arbejde med alle projekttemaerne.
Hvilke aktiviteter og ændringer lavede I på legepladsen?
Sanketure
Vi lavede flere ture, hvor vi gik ud i naturen og sankede for eksempel brændenælder, som vi brugte i maden. Og vi har samlet saft fra grantræerne på legepladsen, som vi har lavet til gransaft.
Kvashegn
I forbindelse med projektet fik vi tilsendt noget inspirationsmateriale, og vi var med til nogle Teams-møder. Der fik vi inspiration til at lave kvashegn.
Børnene har været med ude og samle kvas, men forældrene har også været forbi med haveaffaldet til vores kvashegn.
Blomsterforsøg
Da vi fik beskåret de øverste grene på træerne på legepladsen, bad vi om at grenene blev liggende. Dem har vi brugt til at lave observationspunkt.
Vi har lagt grenene i en firkant og inde i firkanten har vi drysset en masse forskellige blomsterfrø, som vi har observeret.
Vi har både sået frø, vi har købt, men vi har også været ude og samle blomsterfrø, som vi har sået.
Vandleg
Vand har vi også forsøgt med som observationspunkt, men det er virkelig svært, for børnene kan ikke holde sig fra det.
Nu har vi gravet nogle skåle med vand ned, som børnene øver sig på at holde sig fra.
Køkkenhave
Vi startede også en køkkenhave. Det gik ikke så godt.
Gulerødderne blev kun 2 cm lange og ½ cm brede og radiserne blev heller ikke særlig store. Men så brugte vi det til at tale med børnene om, hvorfor grøntsagerne ikke blev bedre.
Hvad var det i jorden, der gjorde det svært for grøntsagerne at vokse?
Hvad oplever I at børnene fik ud af at være med?
I marts var mange af børnene meget forbeholdne, og især en gruppe piger havde det svært ved at skulle røre forskellige insekter og dyr.
Siden har børnene lært en masser arter at kende. Vi har blandet andet brugt nogle apps på iPaden til at finde ud af arter. Og nu går selv de tilbageholdne piger hen og samler frøer og skrubtudser op.
Det er helt tydeligt, at det vi kender, der er vi også mindre bange for.
Det har også været sjovt at se børnene give læring videre til både pædagoger og andre børn. En dreng kom og viste vores leder, et par dyr han havde fanget.
Lederen roste ham, for at have fundet to flotte frøer. Drengen blev lidt stille, og så spurgte jeg ham, om det var to frøer, han havde. Men det var det ikke, det var en skrubtudse og en frø. Og det havde han helt styr på, selv om de virkelig lignede hinanden meget.
Hvad har I som pædagoger og institution fået ud af at være med?
Da vi valgte at gå ind i projektet, var vi to pædagoger, som havde kontakt til Grønne Spirer. Min kollega måtte dog springe fra, så jeg stod med det selv, og jeg har lært utrolig meget.
For et år siden anede jeg ikke, hvordan et ahorntræ eller et egetræ så ud. Det har rykket sig helt vildt på et år. Nu er vi en institution, som andre institutioner ringer til for at få sparring og vejledning, og jeg var med til at holde oplæg på Vores Natur Kalder-konferencen.
En ting, vi stadig øver os på, er at lade være med at give børnene svaret. Vi skal huske at trække os tilbage som voksne. For hvis vi altid giver et svar, så lærer børnene at tingene er perfekte, og at der er et rigtig svar eller forkert svar. Men sådan er det ikke i dag.
Fremtiden bygger på forskellighed. Som voksen skal vi nogle gange sige, det ved jeg ikke, men vi kan undersøge det. Og børnene behøver ikke en gang at finde frem til det rigtige svar.
Det vigtige er, at de har fået lov til at undersøge tingene. De skal øve sig i selv at tænke og turde spørge.
